graston technique
Graston Technique
Denne behandlingsform er ny i Danmark. Den har været praktiseret gennem de sidste 30 år i USA og er nu ved at brede sig til Europa.
Med denne teknik har vi mulighed for at behandle bindevævet, vores facie.
Mellem hud og muskler har vi alle en ”kropspose”, som går fra isse til tå. Den er elastisk og skal have mulighed for at kunne bevæge sig i alle retninger. Vores muskelfibre er orienteret i én retning og ligger ordnet i parallelle baner. Facie og bindevæv derimod har fibre, der går i alle retninger. Det gør dette væv ekstremt fleksibelt og modstandsdygtig for træk.
Det er ikke kun vores ”kropspose”, der er lavet af bindevæv. Bindevæv er overalt i kroppen og gør lige nøjagtig det, som det hedder – det binder vores væv sammen. Mellem hver enkelt muskelfiber i kroppen er der også bindevæv.
Hvis der opstår stramhed eller skader i dette bindevæv kan det medføre en ændring i bevægemønster og til sidst smerter. Disse små skader kan vi gå med i mange år, uden af opdage det, da vores krop hele tiden prøver at tilpasse sig nye udfordringer. Men på et tidspunkt vil disse skader og stramheder vise sig som smerter.
Med Graston Technique har vi mulighed for at løsne op på disse uhensigtsmæssige mønstre og derved skabe normal fleksibilitet og bevægelse i det meget komplekse og sammensatte system, som vores bindevæv er.
Til behandlingen bruges disse stålinstrumenter. Vi har mulighed for at finde stramheder i bindevævet meget mere nøjagtigt, når vi som behandlere bruger instrumenterne. Resonansen i det stramme væv bliver forstærket gennem stålet, der bevæges på vævet, og behandleren mærker det i hænderne. Selvom det er en behandling, som ved første øjekast kan virke blid, kan man godt blive øm efter en behandling. Dette plejer som regel at være et tegn på, at der er stramheder i det væv, vi behandler på.
Graston Technique kan være et oplagt valg i din Behandling, hvis du har:
Følger efter operationer (arvæv)
Skinnebensbetændelse (Shin Plints)
Svangsene-irritation/Hælspore
Akillessene-irritation
Løberknæ
Patella Femorale-smerter
Sovende fingre
Carpal Tunnel-syndrom